Det Danske Institut for Stress

FAQ indenfor Stress området

  • Hvordan tester jeg mit stressniveau?
    SVAR: Følg linket til en test udarbejdet af Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
  • Jeg føler mig syg af stress - hvad gør jeg?
    SVAR: Du skal først gå til dig praktiserende læge. Du kan her læse om, hvad der typisk sker under konsultationen og om udarbejdelse af en mulighedserklæring.
    På din arbejdsplads kan du evt kontakte Tillidsrepræsentanten elle HR afdelingen. Her finder du vejledning til TR i forbindelse med en stress sygemelding.
  • Skal/bør jeg sygemeldes med stress?
    SVAR: Hvis man er kørt i sænk af stress, ligger en sygemelding lige for. Men for mange er en deltidssygemelding en bedre løsning. Det kan også være stressende at føle sig kørt ud på et arbejdsmæssigt sidespor ved at være 100 procent sygemeldt. Deltidssygemeldingen gør, at man fortsat har en vis tilknytning til sin arbejdsplads og kollegerne. Det bliver heller ikke så mystisk, hvad man fejler. Det gør det lettere at vende tilbage til fuldtidsarbejde, og det nedsætter risikoen for fyring. Det kan nemlig godt føles voldsomt, at gå fra at være helt sygemeldt til at begynde på fuldtidsarbejde igen, når den tid kommer. Hvis arbejdsopgaverne har været nogle af de væsentligste stressfaktorer, er der oplagt, at disse i mellemtiden bliver justeret i henhold til en handlingsplan. (kilde: Bo Netterstrøm)
     
  • Hvor længe skal man være sygemeldt?
    SVAR: Det kan der ikke gives noget entydigt svar på. Det kommer bl.a. an på, hvor alvorlig din stress var, da du blev sygemeldt. Men jo længere tid, du har været stresset inden din sygemelding, jo længere tid tager det typisk for at komme ovenpå igen. Er du god til at få restitueret, dvs få sovet og slappet af, (og gerne supplere med mindfulness meditation), kan du sikkert komme tilbage hurtigere, end hvis du fortsat presser dig selv. 
     
     

 

  • Hvor stor er risikoen for, at man bliver ramt af stress igen?
    SVAR: Det vides faktisk ikke. Men mange beskriver, at de igennem deres stressforløb har læst at spotte deres stress symptomer tidligere, og dermed hurtigere reagere på dem. Hos det danske Institut for stress er vores erfaring, at hvis nervesystemet først én gang har været alvorligt belastet med stress, så bliver det mere sårbart, og der skal ikke så meget til næste gang, før stress symptomerne melder sig igen. At lære mindfulness meditation kan være det værktøj man har brug for, for ikke at havne i en ond stress-spiral. Gennem denne metode lærer man bl.a. at regulerer sit eget nervesystem, og blive bedre til at udløse afslappelsesresponset.

 

  • Er Stress en folkesygdom?
    SVAR: stress bliver ofte i medierne udråbt til den nye folkesygdom, men stress er ikke en diagnose, og dermed ikke en sygdom. Stress er en (ofte sund og hensigtsmæssig) reaktion på nogle belastende forhold, men hvis stress bliver til en tilstand, dvs langvarig stress, så kan stress betragtes som en risikofaktor for udviklingen af sygdom og/eller forværring af allerede eksisterende sygdom.  

 

  • Er travlhed det samme som stress?
    SVAR: Nej, stress forveksles ofte med travlhed, men man kan godt have travlt, uden at være stresset. Travlhed kan godt være en stressor (årsag til stress), men det er ikke det samme som stress. 
     
  • Påvirker det fostret, hvis moderen er stresset under graivditeten?
    SVAR: Ja, det viser forskningen klart. Der henvises til professor Vivette Glover og hjemmesiden: www.beginbeforebirth.org 

Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forening
Medlem af Dansk Psykolog Forening.

Facebook

Letterhead



T: 30283985

E: kontakt@institut-for-stress.dk

Det danske Institut for Stress Copyright 2011